5. oktober 2014           



Kunstnergaarden fik også mærket stormen "Bodil"
og fik slået hul i nogle tagplader, knust en rude og
pergolaen blev lagt ned, så der var pludselig en
del opgaver, som skulle løses på bekostning af
andre måske mere ønskelige.
Forsikringen dækkede heldigvis stormskaderne på
huset, men desværre ikke pergolaen. Den blev der-
for fjernet helt. Nu er der som bekendt ikke noget
der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi
er faktisk blevet rigtig glade for at være sluppet af
med pergolaen, da det i realiteten giver mere lys
og luft til haven og et godt udsyn ud over pladsen,
hvor vi holder det årlige kunsthåndværkermarked.
Rune har rettet op på de planter, der kunne reddes
fra pergolaens sammenbrud og har bundet dem op
på nye sjove møder, og i sommerens løb har vi kun-
net glæde os over, at de har overlevet.

Når vi nu ikke var så 'heldige', at "Bodil" rev hele taget af
portbygningen, så forsikringen kunne give os et nyt tag, så
må vi fortsætte med at søge fonde om midler til udskiftning
af taget på den bygning, før vi kan komme videre med etab-
lering af et permanent anretterkøkken og publikumsgarderobe
i den del af portbygningen, som ligger op mod Kulturhuset.
På billedet her til højre ses et blik ind i det nuværende kunst-
nerforberedelsesrum/garderobe. Ikke just fremragende forhold.
Men vi håber og tror på bedre forhold i fremtiden.
Da vi alligevel skulle reparere skader på stuehuset, valgte vi
at give facaden på kulturhusets kvist en omgang maling i
samme farve som murværket og det friskede op på udseendet,
så huset tager sig godt ud, når man kommer kørende fra
Skellebjerg og har frit udsyn til Kunstnergaarden efter
pergolaens fald.



 


Vi åbnede sæsonen med besøg af Gospelkoret 'Good News', som på festlig vis
sang os i gang. Nogle af kormedlemmerne er tillige kunstnere, så de udstillede
deres værker. Herefter fulgte "Kunstdage i pinsen", hvor vi præsenterede kunst-
gruppen Nordlys. Dermed blev de skiftende sommerudstillinger skudt godt i gang.
Besøgstallet har igen i år været svingende til udstillingerne, men vi konstaterer
trods alt, at der er fremgang i besøgstallet i forhold til sidste år.
Se billeder fra årets udstillinger her ved at klikke på billedet til venstre.
Vi vil stadig gerne høre fra kunstnere, som kunne tænke sig at udstille i Kultur-
huset, men har i skrivende stund ikke mange ledige perioder i 2015, men man
kan komme på venteliste til 2016. Se billeder fra sommerens udstillinger ved at
klikke på billedet til venstre.

I samarbejde med Sorø Jazzfestival fik vi besøg af
det århusianske jazzband 'Just like Django', som
leverede et forrygende musikfyrværkeri på en af
sommerens smukkeste og varmeste dage. Der var
totalt udsolgt til dette arrangement og alle fik en
rigtig god oplevelse.
Tak til Sorø Event- og Turistbureau for at vi endnu
en gang fik lov til at lægge lokaler til Jazzen og til
Allan Aistrup for valget af band. Vi har lagt en del
billeder på hjemmesiden og de de kan ses ved at
klikke på billedet her til højre. Desværre er der ikke
lyd på, men lad mig citere Ib Olsen fra jazz anmel-
delsen i Sorø Avis: "Jeg bemærkede specielt deres
fortolkning af nummeret 'After You Gone', der inde-
holdt en lang smuk solo af Johan Toftegaard på
klarinet." "De fire unge gutter er hjemmehørende i
Aarhus, så det var jo dejligt, at de blev booket, til
at give denne glimrende koncert som selvfølgelig
har fortjent de seks mulige hjerter."

Rune, Søren og Poul har sammen med Arne taget hul på opgaven
med at etablere et stenhuggerværksted bag kunstnergaarden.
Sidste år fik vi en gammel dobbeltgarage fra Slagelse, mod at vi
selv tog den ned. Nu har den ligget og ventet på at blive rejst igen,
til nytte og gavn på Kunstnergaarden. Det er tanken, at der skal
oprettes et værksted, hvor interesserede med hang til stenhugning
kan frembringe skulpturer i sten. Således kommer vores første ar-
bejdende værksted fra start, men der er dog et stykke vej endnu,
før det kan tages endeligt i brug. Det er et af de projekter, som
der arbejdes på her efter sæsonafslutningen.
Sæsonen sluttede sædvanen tro med kunsthåndværkermarkedet
den første søndag i september. Se billeder fra markedet ved at
klikke på billedet herunder.